Referat af bestyrelsesmøde – 16. juni 2026
Start kl: 18:00
Slut kl: 21:30
Tilstede: Randi – Henrik – Lonea – Lisbeth – Lone – Carsten – Asger – Martin.
Fraværende: Søren – Nicklas – Jesper.
Referent: Henrik
1. Godkendelse af dagsorden: Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat: Referatet fra seneste bestyrelsesmøde blev godkendt.
3. Meddelelser fra formanden
Bestyrelsen orienteres fremover om alle vurderinger og salg i foreningen, da vurderinger er overgået til kolonihaveforbundet.
Ved salg skal sælger sende information til Lisbeth og Lonea via vurderingmailen med kopi til bestyrelsen. (Se hjemmesiden, når den bliver opdateret)
4. Økonomi
Der pågår et omfattende arbejde med økonomien, da der er mange poster at gennemgå. Der arbejdes tæt sammen med DEAS, som er overgået til et nyt system.
KL
5.1 Dræn, vand og kloak
De eksisterende drænrør er delvist blevet renset. Arbejdet fortsætter og omfatter blandt andet delvis opgravning.
Medlemmer opfordres til at kontrollere deres kloak, da dækslet kan ligge under jordniveau, hvilket kan medføre jord, og stop i kloak. Det anbefales at der monteres 1 eller 2 stk. ekstra betonringe til at forhøje dæksel.
Der udarbejdes en vejledning til alle medlemmer om korrekt åbning og lukning af vand i egen brønd.
5.2 Trafik og gadebelysning. Overvågningssystemet opdateres.
Der indkøbes materiale til afmærkning ved købmandsbutikken.
Medlemmer opfordres til at klippe deres hæk godt tilbage fra vejen, så elskabe og vejskilte forbliver synlige samt vejene bliver bredere.
5.3 Salg og overdragelser: Bestyrelsen byder velkommen til nye medlemmer :
● E8 – Jesper
● T6 – Martin
● L48 – Mia
5.4 Hjemmeside
Foreningens hjemmeside skal optimeres. Bestyrelsen efterlyser derfor en person i foreningen, som kan hjælpe med arbejdet. Arbejdet vil ske i samarbejde med den nuværende hjemmesideansvarlige, Lonnie, samt Randi og Lisbeth.
5.5 Broen og materialegården: Der var ingen bemærkninger. Alt er i orden.
5.6 Foreningshus og legeplads: Der er opsat nye borde og bænke til børnene. Sandkassen er fyldt op med nyt sand.
Forslag fra medlem om nyt legehus på legepladsen: Kumpan (legepladsfirma) oplyser, at det ikke er muligt at placere flere legeredskaber pga. sikkerhedsafstand.
5.7 Sociale arrangementer
I forbindelse med sankthansaften uddeles slikposer og fakler ved materialegården 23 juni 2026 fra kl. 17.00 til 17.30. Herefter går vi samlet til stranden, hvor bål tændes i fællesskab.
Forældre, der har mulighed for at hjælpe med uddelingen, bedes kontakte Randi.
Foreningen har desuden modtaget et tilbud om afholdelse af en vinsmagning. Medlemmer, som ønsker at være ansvarlige for arrangementet, bedes kontakte bestyrelsen.
5.8 Renovation, gartner og fællesarealer
Der opleves desværre fortsat problemer med mangelfuld affaldssortering. Blandt andet er der konstateret en vandvarmer i restaffaldet.
Gartneren udfører et godt arbejde med vedligeholdelsen af fællesarealerne.
5.9 Købmandsbutikken
Der indkøbes materiale til afmærkning ved købmandsbutikken for at undgå utilsigtet parkering. Derudover opsættes ny skiltning.
7. Kolonihaveforbundet
Der er en stigning i kontingentet til Kolonihaveforbundet. Det samlede årlige kontingent forventes derfor at nærme sig 160.000 kr. årligt.
Eventuelt: Bestyrelsen holder ferie i juli måned.
