Til stede: Adi, Nicklas, Randi, Lone, Henrik og Lisbeth.
Afbud: Søren, Erik og Martin.
Dagsorden:
17:30 til 18:00 kommer Claus Jensen fra Brunata og fortæller lidt om nye og bedre vandmålere.
I løbet af foråret/sommeren bliver hver haveejers vandmåler udskiftet til nye digitale som registrerer forbruget. Der bliver tilkoblet en app og web løsning der vil koste hver haveejer 79 kr. årligt, samt en engang installations pris på ca. 1800 kr. som opkræves af hver haveejer. Mere info når vi nærmer os.
1) Godkendelse af dagsorden – Godkendt.
2) Godkendelse af referat fra sidst – Godkendt.
3) Meddelelser fra formanden – Ingen nævneværdige.
4) Økonomi – Det ser godt ud.
5) Meddelelser fra diverse udvalg m.m.
5.1) Dræn, vand, kloak: Der kommer et skriv ud på hjemmesiden snarest vedr. det igangværende og kommende arbejde af det nye drænudvalg. Styringen på pumpen ved Lille Strandstien virker ikke, men pumpen kører alligevel – der følges op.
5.2) Trafik- og gadebelysning – Det virker.
5.3) Vurderings- og byggesager – Intet nyt.
5.4) Hjemmeside – Uret er sat til nedtælling – vi ses snart ca. 81 dage.
5.5) Broen og materialegården – Der er indkøbt ny dør til materialegården og den er ved at blive sat i. Vi fik desværre afslag på vores første ansøgning til nyt toilet i materialegården, så vi er startet op igen, med at ansøge en ny fondspulje.
5.6) Foreningshus, legeplads – Intet nyt.
5.7) Sociale arrangementer – Vi ses til standerhejsning søndag d. 6/4- Kl. 11.00
5.8) Renovation, gartner, fællesarealer – Vi søger en ny gartner der kan varetage vores forening.
5.9) Købmandsbutikken – Vi glæder os til den åbner.
6) Salg og overdragelser af haver – Velkommen til Elmestien 18
7) Nyt fra kolonihaveforbundet – Intet nyt, vi venter.
8) Evt.
Mødet sluttede 20.33
Referent: Søren
