Fælles flaghejsning den 5. april aflyst

Selvom det spirer derude og sæson 2020 banker på døren, så må vi desværre aflyse den fælles flaghejsning den 5. april 2020.

Det skyldes naturligvis den nuværende situation med COVID-19 og myndighedernes forbud mod at samles mere end 10 personer.

Vi håber, alle i Søndergården, på trods af de nuværende triste omstændigheder, får en god sæson og kommer godt igennem den kommende tid.

Vedrørende generalforsamlingen er der p.t. intet konkret om, hvorvidt den kan afholdes som planlagt. Vi melder ud så snart, vi har information.

Forårshilsner fra bestyrelsen